Josefine Ottesen
  prize-winning Danish author
Presentation > Sange > I skoven skulle være gilde A

I skoven skulle være gilde A

Alt hos den gamle ørn,

Som jo så gerne ville

Fornøje sine børn.

Og alle fugle sjunge

Og røre deres tunge,

Så snart som lærken gi'r signal

Af næbbets futteral,

Så snart som lærken gi'r signal

Af næbbets futteral.


At byde gæster mange

Den hane skulle gå,

Han havde ben så lange

Med krumme sporer på.

Han råbte: "Kykliky!"

Tre gange i hver by,

At byde alle fugle små

Til ørnens gilde så,

At byde alle fugle små

Til ørnens gilde så.


Den tømmermand, hr. spætte,

Han skulle bygge hus,

Og svalen taget tætte

Med skovens grønne mos.

Og salen skulle pyntes,

Hvor gildet skulle stå,

Med røde sneglehuse

Og fine bolstre blå,

Med røde sneglehuse

Og fine bolstre blå.


De havde og to spillemænd,

Og de var meget små,

Det var den lille nattergal

Og så den lærke grå.

De spilled menuet,

Og det gik nok så net,

Til alle udi dansen

Var blevet ganske træt,

Til alle udi dansen

Var blevet ganske træt.


Og uglen var til gilde,

Hun drak sig ganske fuld,

Om aftenen så silde

Hun faldt i græs omkuld.

Hun råbte med stor klage:

"I alle mine dage,

Ja alle mine dage

Stor nød jeg lide må,

Ja alle mine dage

Stor nød jeg lide må".


Og ørnen gik til hende

Og sagde: "Hør, min ven,

Når mener du, at du vel

Kan komme dig igen?"

"O ve, o ve, o plage,

Jeg kan det godt forstå,

At mine levedage,

De er nu ganske få,

At mine levedage,

De er nu ganske få".