Fjeren og Rosen

Fjeren og Rosen

Koncertfortællingen ”Eventyret om Fjeren og Rosen” 



 

Der er mulighed for en dejlig familieoplevelse, når forfatteren Josefine Ottesen sammen med ”Jan Schønemanns Kvartet” opfører koncertfortællingen ”Eventyret om Fjeren og Rosen”. 

Josefines bog, der er forlæg for eftermiddagens arrangement, har opnået klassikerstatus i de 25 år, der er gået, siden den udkom første gang i 1986. I 1987 blev den tildelt Kulturministeriets Børnebogspris, og bogen har siden dannet udgangspunkt for både radiofortælling, dramatisering og storytelling.

I koncertfortællingen ”Eventyret om Fjeren og Rosen” samles trådene, når Josefine genfortæller historien akkompagneret af Jan Schønemanns og Christian Søgårds fine og fabulerende musikalske arrangementer.
Kvartetten består udover Jan Schønemann på guitar og Christian Søgård, keyboard og hamonika, af Agnar Ellebye, bas, og Mads Stephensen, slagtøj, og de forstår i en sjælden grad at spille op til forfatterens eventyrlige fortælling. Der venter en dejlig fællesoplevelse for alle fra 5 år og op


FORSTLINGEN KAN også BOOKES MED TILSKUD VIA LMS - Levende Musik i Skolen.http://www.lms.dk/


Arrangementet varer ca. 1 time og 10 min. 
Opstilling ca. 2 timer, og nedtagning varer ca. 30 til 60 min.

Hent Presse her